En babyjogger er perfekt til løbetræningen for forældre, her er en anmeldelse af “Babyjogger Fit Singel”.
Min søster, Sara, fødte Emma for 6 måneder siden og har brugt en babyjogger til sin løbetræning de sidste 1,5 måned. Sara har løbet meget før hun fik Emma, og har blandt andet fuldført ‘Copenhagen Marathon’. Her er Saras anmeldelse af Babyjoggeren:
”Efter fødslen af min datter, Emma, ville jeg gerne igang med at løbe igen, og var derfor på udkig efter en babyjogger. Da sådan en hurtigt kan blive dyr at investere i havde jeg nogle krav den skulle opfylde, så jeg fik det rigtige for mine penge:
- Den skulle være let at klappe sammen, og fylde nærmest ingenting sammenklappet, så vi kunne have den i bilen.
- Den skulle have gode støddæmpere .
- Og aller vigtigst, så skulle den være behagelig for Emma at sidde/ligge i under løbeturen.
Vi kikkede på og prøvede mange forskellige mærker, men fandt frem til “Babyjogger Fit Single” da den opfyldte alle mine krav og prisen var fornuftig.
Min datter er nu 6 mdr. og vi løber 3 – 8km 3 gange om uge; “Babyjogger Fit Singel” lever helt op til mine forventninger, den er meget let at styre under løb, hjulene har en fin størrelse og drejer ikke hele vejen rundt, så babyjoggeren følger mit løb uden at give for mange rystelser. Ryglænet i babyjoggern kan ikke ligges længere ned end ca. 45 grader (dette er et sikkerhedskrav for at en babyjogger kan godkendes), men det er også helt fint, Emma har ikke noget problem med at sove i den. Vi bruger den også, i stedet for den store barnevogn, når vi skal steder hen i bilen . Den er meget let at klappe sammen og fylder næsten ingenting i vores lille bil, og hjulene kan også nemt af- og påmonteres, skulle det være nødvendigt.
Emma og jeg tog den første løbetur, da hun var 4 1/2 mdr. Barnet skal nemlig kunne holde deres eget hoved før man bruger babyjoggeren.
Som tilbehør til “Babyjogger Fit Singel” har jeg købt regnslag og myggenet. Regnslaget bruger jeg om vinteren, da det er godt til at holde både kold vind og regn ude fra babyjoggeren. Regnslaget har huller i siden så der stadig er god ventilation ind til Emma.
Fakta om Babyjogger Fit Singel
- Vægt: 12,5 kg
- Kapacitet: 34 kg
- Siddehøjde: 54,5 cm
- Sædedybde: 25 cm.
- Sammenfoldet m. hjul: 91 x 64 x 50 cm
Jeg kan varmt anbefale “Babyjogger Fit Singel” til løb fra 0-15 km.”
Har du selv erfaring med en babyjogger du gerne vil dele, eller måske spørgsmål til Sara, så skriv gerne en kommentar i kommentarfeltet nedenfor.